Lejebetingelser
Lejekontrakt regler og vilkår med CPH CARRENTAL cvr.nr 39562545, bedes læst på forhånd, og skal underskrives ved lejens begyndelse. (vi har denne side med til dig). Vi henviser til vores hjemmeside.
Kørekort, sygesikringskort og betalingskort skal medbringes ved lejens begyndelse. Hvidt papir midlertidigt kørekort accepteres ikke. Lejers eget betalingskort eller mobilepay skal anvendes til lejen (ikke trediemands) .Lejer erklærer ikke at anvende taletidskort til leje, og ikke at være registreret i RKI.
Lejer skal være fyldt 23 år og have haft kørekort i mindst 3 år. Det samme gælder for fører nr. 2.
Ubenyttede lejedage eller evt. optankning af mere brændstof end ved udlevering refunderes ikke.
Bilen må ikke anvendes udenfor DK. (En kort og direkte rute til Bornholm via Sverige accepteres). Malmø – Ystad.
Lejer erklærer at være en god bilist, og vil gøre alt for at køre skadefrit i vores bil. Bilen skal afleveres i samme stand som modtaget herunder skader og rengøring. Evt. bøder og p afgifter skal betales af lejer selv i henhold til betalingsfrister på disse.
Der må kun anvendes det brændstof som lejer er oplyst om til bilen, og som står på tankdæksel og evt. opslag inde i bilen. Vi arbejder med beholdning til beholdning (ikke fyldte tanke), og vi vil fortælle hvordan det gøres. Fejl tankning er ikke omfattet af regler om selvrisiko. Fuld erstatning til udgifter vil blive opkrævet. Der er ikke vejhjælp hvis du løber tør eller fejltanker brændstof.
Selvrisiko er på maks. 5.500 i henhold til dansk lovgivning. Skader opstået uanset om lejer selv har været uheldig eller en ukendt modpart er skyld i skader, skal disse betales af lejer i henhold til lejeaftalen. Dog maks. selvrisikoen. Depositum op til samme beløb 5.500.
Det er kun lejer som må køre i udlejningsbilen. Men hvis vi ved lejens begyndelse eller senere modtager oplysninger på en fører nr. 2, så siger vi ja. SMS med oplysninger senere inden kørsel i lejeperioden er ok. Lejer er ansvarlig for fører nr. 2 i et og alt som nævnt i denne kontrakt. Fører nr. 3 er ikke mulig.
Lov om vanvidskørsel færdselsloven § 117. Hvis lejer eller godkendt fører nr. 2 udfører handlinger i strid med denne lov, vil lejer være fuldt ansvarlig overfor udlejer, herunder hvis bilen er blevet konfiskeret af politiet og enhver erstatning herfor accepteres hermed af lejer. Lejeaftalen er reguleret i henhold til lovgivning om udlejning af biler bekendtgørelse nr. 463.
Udlejer har ret til at aflyse en leje op til 2 timer før, idet lejen ikke ses endeligt indgået før end fysisk møde og betaling af leje og depositum. Udlejer har ret til at stille en anden bil til rådighed, dog ikke af en ringere biltype, stand, størrelse etc. end reserveret. Ved aflysning henvises til lej et lig 70254525 (lidt dyrere end os) eller avis 70247707 (dyrere end os). Du kan selv aflyse din reservation når du vil uanset din årsag hertil. Det er gratis og vi accepterer din eventuelle beslutning. Vi er eneste udlejer i København, som har disse vilkår. Du løber ingen risiko med os.
Vi vil ikke sælge dig en masse ekstra Km inden din leje, som du så måske ikke får brugt alligevel, og så vil du gerne have penge igen. Hos os betaler du en lav pris for evt. ekstra km når du afleverer bilen.
Du betaler ikke for ekstra fører og evt. hjælp til lånebils licens i Kbh, Vi gennemgår bilen sammen når vi mødes. Vi kender vores biler, har en fejlliste med til dig over optiske og evt. kosmetiske fejl på bilen. Så du undgår at blive snydt for fejl som allerede er til stede på bilen. Vores priser er inklusiv moms, kasko forsikring og vejhjælp i DK.
Åben hverdage 08.00-12.00. Weekends 08.00-10.00. Vi tager telefon/sms 06.00-20.00.
Anbefalinger
Jan var super god at kommunikere med og bilen var perfekt. Jeg vil klart benytte mig af en af hans biler i igen 🙂
- Silas
Vi har været så glade for at låne Jans lille røde lyn i 5 dage. Absolut ingen problemer med bilen og Jan var en fornøjelse at møde! Vi lejer gerne igen 🙂
- Iben
Jan svarer med det samme, er fleksibel og venlig. Bilen er i god stand og er fin til en lille familie. Kommer helt klart til at bruge Jans bil igen.
- Søren
Super flink og fleksibel udlejer. Fin bil, som var ny-rengjort og pæn.
- Eva